Lerværkstedet

Den 1. april 2019 åbnede vi et nyt og større ler- og keramikværksted pga. den kæmpeinteresse for at arbejde med ler og keramik, der heldigvis er for tiden.

Værkstedet fungerer som resten af huset udelukkende vha. frivillige kræfter.

Vi har forskellige udvalg, der hver især har ansvaret for de forskellige opgaver, der hører til i værkstedet.

  • Ovn
  • Opmåling
  • Resteler
  • Glasurer
  • Styregruppe
  • Socialgruppe
  • Rengøring
  • Lager
  • Indkøb i Sorring samt registrering af betalinger 

Vi brænder i en helt ny ovn. Vi brænder kun ler, som er købt hos os.

Vi brænder både ved ler- og stentøjstemperatur.

Det koster 200 kr. pr. år for et medlemsskab til huset. 

Derudover er der et keramikgebyr på 200 kr. halvårligt (studerende 100 kr.).

Depositum for nøgle 500 kr. 

 Vi stiller krav til alle medlemmer om at deltage aktivt.

Vi har p.t. ingen uddannet keramiker i huset; men holdningen i huset er generelt, at man gerne må spørge om alt, og at man deler viden.

Og youtube er fuld af gode læringsvideoer!

Tirsdag formiddag er stilletid – ingen musik, larm og højlydt tale.

Onsdag er hyggedag – vi spiser sammen, måske et spil dart i Hyggestuen, laver ler.

Torsdag er børnefri.

Ellers er værkstedet tilgængeligt med nøgle 24/7.

Hvert medlem må medbringe en gæst én gang om måneden. Gæsten betaler dobbelt for glasur og brænding.


Vi har for øjeblikket venteliste. Hvis du vil skrives på, da skriv en mail til trojborgkulturhus@gmail.com
.