Trøjborg Tuben Maj – 1. 2013

Velkommen til den første udgave af det digitale blad “Trøjborg Tuben”

Bladgruppen hører til i Trøjborg Beboerhus og udspringer fra beboerhusets PR-gruppe. Vi vil med Trøjborg Tuben fortælle historier, der relaterer sig til Trøjborg og Trøjborg Beboerhus. Dette første blad, dokumenterer udvalgte begivenheder fra maj-måned.

Indhold:
1. Maj: Combo Vibes på Fredsscenen 1. Maj
17.-19. Maj: Folkekøkken på Hjortshøj Festival
17.-19. Maj: Hjortshøj Festival – Sådan var det
21. Maj: Det nye hit – Veganerhotdogs
22. maj: Keramik-udstilling i Lille Sal

Combo Vibes på Fredsscenen 1. maj
I forbindelse med LO’s 1. maj-arrangement på Tangkrogen, optrådte “Combo Vibes” ved Tiger Moth og Schaffa Lee på Fredsscenen med tre af Schaffa Lee’s sange. To af dem blev fanget på kamera. Combo Vibes øver til daglig ved Trøjborg Beboerhus’ IdéCaféer.
Videoen kan ses via linket til Combo Vibes’ gruppe på facebook.
https://www.facebook.com/groups/291850014281390/

Folkekøkken på Hjortshøj Festival
Det lokale Folkekøkken, der plejer at lave gratis mad hver søndag i Trøjborg Beboerhus, lavede mad til børn og voksne på Hjortshøj Festival. Asiatisk mad og falafler var bl.a. på menuen.

Hjortshøj Festival – Sådan var det
Det hyggelige alternative “Andelssamfundet i Hjortshøj” (AiH) og “Vimby” er ramme for Hjortshøj Festival. Folkekøkkenet og de øvrige fra beboerhuset havde en virkelig god oplevelse alle dagene – fra start til slut.

Mangfoldigheden af hvem der deltog, stemningen og de børnevenlige rammer i Vimby og resten af andelssamfundet i Hjortshøj bød på, imponerede især blad-fotograf/-skribent, Thomas.

Det nye hit – Veganerhotdogs
Pølsekiosken på Trøjborg fik i denne måned veganerhotdogs på menuen. Se hvordan det gik til, da Zeka (tidligere aktiv i blad-gruppen og Trøjborg Beboerhus) fik sin sult stillet.

Lucka, der er veganer og med i “V-Ganer”, præsenterede idéen for pølsekiosken. Lucka giver nedenfor en forklaring på hvad en vegansk pølse er og V-Ganers syn på kød-/ikke kød-spisende mennesker.

Som en del af projektet “Veganice your city”, tilbyder pølsekiosken i Tordenskjoldsgade nu hotdogs med veganske soyapølser. Som navnet indikerer, er pølserne lavet af soyabønner. De indeholder ingen animalske produkter og er altså veganske. “Veganice your city” er et projekt, der fremfører tesen: “Det skader ikke nogen at få veganske alternativer hos de århusianske restauratører”. Lucka slår fast, at de ikke på nogen måde er en meat-hater organisation. V-Ganer mener, at hvad man end synes om kødproduktion, kan alle vel blive enige om, at det ikke skader nogen at få alternativer på banen til dem, der enten har valgt kødet fra eller dem, som blot ønsker lidt mindre kolesterol en enkelt dag, hvor de f.eks. har valgt at spise fastfood fra pølsekiosken.

Hvis du vil vide mere om projektet “Veganice your city” og hvilke andre restauratører, der er med, se
https://www.facebook.com/veganiceyoucity?fref=ts

Besøg Pølsekiosken på https://www.facebook.com/pages/P%C3%B8lsekiosken-Tr%C3%B8jborg/497062310329830?fref=ts

og i real life på Tordenskjoldsgade mellem apoteket og Rohde’s.

Keramik-udstilling i Lille Sal
Efter at have reklameret med hjemmetegnede plakater i bl.a. pølsekiosken på Trøjborg, holdt Gitte og Elisabeth keramik-udstilling i Lille Sal på Trøjborg Beboerhus.

Har du lyst til at lave keramik, kan du kigge forbi og bruge beboerhusets værksted.

Redaktionen for maj-bladet:
Zeka (Deció Silva), Thomas R. Schaffalitzky og Martin Odgaard.

Tak til: Trøjborg Beboerhus, LO’s 1. Maj, Hjortshøj Festival, Folkekøkken, Trøjborgs pølsekiosk, Gitte, Elisabeth, Boris og Lucka.

Vil du være med til at lave “Trøjborg Tuben” eller kender du til en begivenhed, du gerne vil have dokumenteret i næste blad
– skriv til: solguden_@hotmail.com

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s