Husmøde søndag d. 2. juni kl. 14-16

Så er der husmøde igen nu på søndag! Hvis du/din gruppe i beboerhuset vil have indflydelse på, hvordan dagligdagen og selve huset kommer til at se ud, er det især på husmøderne, man kan få det. De ligger altid den første søndag i hver måned, og alle er hjertelig velkommen.

Hvis du/I har noget, I gerne vil have på dagsordenen, er I meget velkomne til at skrive det til denne mail (eller sige det til én fra bestyrelsen) inden indkaldelse til næste møde (normalt 7-5 dage før).

Dagsordenen for det kommende møde ser således ud:

  1. Velkommen og formalia
  2. Den spanske skole
    Den spanske skole (arrangeret af Internationalt Forum) vil gerne holde til i beboerhuset. Der vil være fri debat og idéforum omkring, om vi som beboerhus har lyst til måske at indgå i et dybere samarbejde med dem og deres projekt, og i så fald hvordan.
  3. Rabatkuponer til lejemål
    Der er kommet et forslag om at indføre rabatkuponer, fx til lejere der gentagne gange lejer lokaler eller opstartstilbud til grupper. Debat.
  4. Skraldespande – inkl. projektbeskrivelse og budget (p+b)
    Der er et forslag om at købe flere skraldespande. Der vil være en projektbeskrivelse, som vi skal forholde os til.
  5. Foreningsmedlemskab af Botanisk Haves Venner
    Det er igen blevet foreslået, at vi som forening bliver medlem af Botanisk Haves Venner. Vi skal beslutte, om vi vil det.
  6. Indretning af Bogcaféen
    Lokalet Bogcaféen skal indrettes på en ny måde, så de politiske budskaber ikke fremstår helt så tydeligt som p.t. og i stedet kan tages frem (fx på indersiden af skabslåger), når der afholdes politiske møder. På den måde vil der bedre være plads til, at andre grupper også holder deres møder i lokalet, og desuden vil huset derved forhåbentlig kunne tiltrække nogle mennesker, der ellers afskrækkes af de stærke politiske budskaber. Vi skal diskutere og se, om vi kan blive enige om denne fysiske forandring.
  7. OHØJ! som venskabsforening
    Den nyopstartede kulturforening OHØJ! bruger nu beboerhusets lokaler til deres møder, og eftersom at deres formål minder meget om beboerforeningens, er det blevet foreslået, at vi indgår et samarbejde med dem. Vi skal forholde os til, om vi vil det.
  8. Elkedler og andet køkkengrej (p+b)
    Der er et foreslag om at købe en række ting til køkkenet. Der vil være en projektbeskrivelse, vi skal forholde os til.
  9. Stole og borde (p+b)
    På generalforsamlingen blev der afsat 20.000 kr. mere til budgettet, og derfor foreslås det tidligere forslag om at købe nye stole og borde igen. Der vil være en projektbeskrivelse, vi skal forholde os til.
  10. Evt.

Vi glæder os til at se dig/jer!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s