Husmøde 4/11 + Kort nyt 29/10, Trøjborg Beboerhus

Søndag d. 4. oktober er der Husmøde kl. 14-16
Vi skal tale om hvilke udlejningsregler, vi vil have ift. hvem og hvad
huset skal give reducerede udlejningspriser til. Hvor meget prisen skal
reduceres, vil vi også tale om. Det kan være ift., om det er en udlejer
med et åbent kulturelt nonprofit arrangement, et åbent kulturelt
arrangement med indtjening for øje eller et lukket privat arrangement.
Måske en helt fjerde version.

Vil du/din gruppe i huset have indflydelse på hvordan dagligdagen
og selve huset kommer til at se ud, må du/I møde frem til husmøderne,
der ligger hver søndag i lige uger.

Rengøringsordningen næsten i gang
Vi mangler stadig at få nogle af de nye kontrakter underskrevet. Vi
regner med, de snart er kommet i orden og går derfor i gang med at
sætte rengøringstavlerne op, så ordningen så småt kan komme igang.

Husmøde afholdt søndag d. 21. oktober:
Økonomisk fremtid
Vi var blevet opmærksomme på, at Kulturrådmand Marc Pereia
havde fremsat et forslag til ny kultur og fritidspolitik, hvor al
tidligere tekst om beboerhusene var fjernet. Vi frygtede, det ville
betyde nul kroner i støtte, der ville være katastrofalt for huset. Vi
tog kontakt til et byrådsmedlem, fik forklaret, at det ikke var
blevet godt modtaget i kulturudvalget. Vi aftalte med hende,
at hun skulle holde os orienterede om hvad der skete videre.
Vi har siden modtaget besked om, at beboerhusene er med
i et nye forslag, Marc Pereia er kommet med. Vi følger fortsat sagen. 

Kommende udgifter
Det blev besluttet, at vi skulle købe en ny mixer til koncert-/øvelokalet

Renovation
Vi aftalte at bruge følgende til
renovation af øve-/koncertlokalet:
3000 kr. til flightcases til opbevaring af instrumenter o.lign.
7000 kr. til lydisolering af øve-/koncertlokalet

Den store sal venter vi med at renovere. Vi talte om at renovere den i
sommerferien 2013. Vi kunne ansøge en fond om penge til at lægge
nyt gulv for. Derudover vil vi male den store sal i farven hvid. Måske
renoverer vi lidt derinde før det bliver sommer igen.


KOMMENDE BEGIVENHEDER:

Vil du have en åben begivenhed i Trøjborg Beboerhus
vist herunder, skriv til solguden_[at]hotmail.com

– Fredag d. 2/11: Halloween-fest kl. 20-01, arr: Trøjborg Beboerhus
Kom udklædt og fest med!

– Lørdag d. 3/11: Endags heavy-festivallen ”Jydsk elendighed” kl. 16-01
Se mere på
http://www.facebook.com/events/476969302336555/ 

– Søndag d. 4/11: Husmøde for alle brugere af huset kl. 14-16
Om hvad der udløser reduceret leje og regler for det.

Mandage i ulige uger: Beboerhusets PR-arbejdsmøde kl. 17-20
Hér udvikles plakater, flyers, hjemmeside mm. -Kig gerne ind.

– Mandage i lige uger: Bestyrelsesmøde fra kl. 16
Bestyrelsen og andre i huset forbereder husmøder, vender mindre udgifter mm.

Vi håber at se dig/jer til Husmødet på søndag

Bestyrelsen.

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s